Fritz Hansen 1872

Da Christian E. Hansen overtog Fritz Hansen & Co i 1899 blot 25 år gammel, var virksomheden allerede kendt for sin pålidelige produktion af kvalitetsmøbler. Det renommé byggede Christian E. Hansen videre på og brugte sine uddannelser som snedker og arkitekt til at samarbejde med sine arkitektvenner. Dette løftede virksomhedens anseelse til nye højder og sikrede den en fremtid som et internationalt anerkendt produktionssted. Design- og arkitektsamarbejder er en praksis, der er central i Fritz Hansen den dag i dag.

Christian E. Hansens første designsamarbejde begyndte i 1905 med den dygtige arkitekt Martin Nyrop. Nyrop henvendte sig til Fritz Hansen, da han skulle have produceret sine design til Københavns Rådhus. Samarbejdet blev en succes, og herefter arbejdede Fritz Hansen & Co med nogle af datidens vigtigste, danske designere herunder Thorvald Jørgensen og Kai Gottlob og producerede møbler til blandt andre Folketinget på Christiansborg Slot, Frederiksberg Domhus og Højesteret.

Fritz Hansen var uddannet snedker og møbelsnedker, og særdeles visionær for sin tid.

I 1872 havde han netop færdiggjort sin læretid og kunne kalde sig for både snedker og møbelsnedker. Han var blot 25 år gammel og havde allerede store planer for fremtiden. Med et næringsbrev i hånden flyttede han fra Nakskov til København, hvor han startede sit beskedne værksted som dog hurtigt tog fart. Fritz Hansen mestrede sit håndværk og fik fra starten ry for sit udsøgte håndværk og høje kvalitet – discipliner, der lever videre i firmaet i dag.

Både hans renommé og forretning voksede, og i 1887 voksede han også ud af sine daværende lokaler. I stedet købte han et hus på Christianshavn, hvor de udvidede rammer også gav hans talent rig plads til at udfolde sig. 

I 1932, blev Christian E. Hansens sønner, Poul og Søren Hansen, direktører i Fritz Hansen. Poul var uddannet møbelsnedker, Søren var snedker. Begge havde allerede sat deres præg på Fritz Hansen med deres entusiasme for Bauhaus-inspireret funktionalisme: en industriel designæstestik, som de havde oplevet på rejser i Europa, men som stadig kun var lidt kendt i Danmark. Mens Søren udviklede nye produkter, administrerede Poul produktionen og sammen spillede brødrene en vigtig rolle i forhold til produktionen af stålstole i Danmark og introduktionen af funktionalisme til dansk design.

Når Hansen-brødrene arbejdede med berømte danske arkitekter, inkorporerede de teknikker fra stålmøbler i dampbøjede træstole. Et af deres vigtigste samarbejder omkring stålmøbler, var med brødrene Flemming og Mogens Lassen om design influeret af den visionære Bauhaus-arkitekt Mies van der Rohe. Lassen-brødrenes møbler var knap så funktionalistiske som Mies van der Rohes og parrede det kølige stål med en varm og ind-bydende dansk æstetik, som Bauhaus-møblerne man-glede. Møblerne fik hurtigt succes hos de danske kunder.

I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte Fritz Hansens fremsynede søn, Christian E. Hansen, at eksperimentere med en ny teknik i produktionen: dampbøjet træ.

Industrielt fremstillede, dampbøjede træmøbler var blevet fremstillet hos den tysk-tjekkiske virksomhed Thonet-Mundus siden 1830’erne. I 1912 havde virksomheden en årlig produktion på mere end to millioner møbler herunder de enormt populære caféstole Nr. 14 Wien fra 1859. Til stor ærgrelse for Christian E. Hansen var selve produktionsmetoden dog en firmahemmelighed, hvis teknik han forsøgte at afdække.