For Beringea blev tiden efter pandemien en lejlighed til at ryste posen og tilpasse arbejdsmiljøet i deres London-kontor til den nye tid. Med en hjælpende hånd fra arkitektfirmaet Mowat & Company gik virksomheden i gang med at designe et nyt kontorlokale med udgangspunkt i trivsel og samarbejde. Målet var at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne kan føle ro og tilhørsforhold i en periode præget af usikkerhed – uanset om de arbejder på hovedkontoret, hjemme eller på søsterkontoret i USA.
"Projektet handler ikke om at skulle ’nervøst tilbage' til kontoret," siger Alex Mowat, direktør hos Mowat & Company. "Det handler tværtimod om 'at gå selvsikkert fremad' i en ny periode, hvor ro, fleksibilitet, lighed og sundhed er højeste prioriteret."
Det første, der møder en, når man træder ind på kontoret, er Beringeas cirkulære bestyrelseslokale i naturligt egetræ. Mødelokalet føles lyst og let og indbyder til samtale og samarbejde på en uprætentiøs måde, der sætter tonen for hele arbejdspladsen.
Møbler fra Fritz Hansen bidrager til kontoret med en tankevækkende og tidløs æstetik. I et af mødelokalerne står Kasper Saltos Pluralis™-bord i følgeskab af Arne Jacobsens ikoniske Serie 7™-stole. Begge ultra-funktionelle møbler kendetegnede af deres underspillede design, elegance og kompromisløse kvalitet.
Serie 7™-barstolen står i caféen, hvor dens unikke form giver stedet karakter uden at overdøve. Køkkenet er håndlavet i naturligt egetræ og fungerer som teamets samlingspunkt gennem hele dagen.