Kontoret ligger i DSBs tidligere fragtterminal på Kalvebod Brygge – en brutalistisk bygning med en dominerende, og for nogle kontroversiel, betonfacade. I 2021 blev bygningen omhyggeligt renoveret for at puste nyt liv i den forældede bygning. Form og størrelse forblev intakt, mens facaden blev opdateret med rammeeffekter og aluminium.
For Poul Schmith/Kammeradvokaten gav renovationen lejlighed til at revitalisere firmaets egne kontorer. I samarbejde med Fritz Hansen, designere og arkitekter fra LAIKA and Vilhelm Lauritzen, satte advokatfirmaet sig for at skabe et miljø, der føles nyt og nordisk, mens det samtidig trækker på bygningens unikke kvaliteter.
Designerne besluttede at give modspil til det brutalistiske udtryk med et blødere designsprog og masser af tekstur i materialer og møbler. Dette betød et fokus på møbler med lang holdbarhed, kontrasterende materialer og underspillede overraskelser i både designsprog og tekstile kompositioner. Kombinationen af rå beton, stål og egetræsgulve giver stedet et varmt og udpræget nordisk udtryk.
Igennem hele kontoret har man håndplukket møbler fra Fritz Hansens kollektioner med vægt på deres komfort og kvalitet. Klassikere som Kasper Salto-bordet Lille Ven™ og Arne Jacobsens stol, Giraf™, giver en moderne og minimalistisk dimension til arbejdspladsen. I de mindre mødelokaler tilføjer den polstrede Grand Prix™-stol et modigt og levende udtryk med sin slående, grafiske silhuet.
Den højryggede Plenum™-sofa tegnet af Jamie Hayon skaber sit eget rum i det åbne kontorlandskab, som et perfekt sted til samarbejde, koncentration og afslapning. I loungeområdet giver de organiske linjer i Svane™-sofaen og Ro™-lænestolen rum til en pause i smukke rammer.