GENERAL INFORMATION
Træ findes i en lange række forskellige sorter. Hos Fritz Hansen bruger vi primært eg, ahorn, bøg, kirsebær og ask, der har hver deres naturlige karakteristika af farve, årer og hårdhed. Træet er hentet bæredygtigt i ypperste kvalitet uden defekter, herunder knaster, splinter eller revner.
PLEJE & VEDLIGEHOLDELSE
Vedligehold olierede træoverflader og undgå udtørring med brug af specialtræolie, en slibesvamp og en fnugfri klud. Olie trænger ind i træets årer, fjerner snavs og skaber en vandafvisende belægning med en glat, mat overflade. Vi anbefaler at behandle møbler to gange ved køb efterfulgt af 3-4 behandlinger årligt.
VEJLEDNING
Overfladen skal rengøres grundigt og tørres inden påføring af olie. Brug en blød klud opvredet i en opløsning af sæbevand til at rengøre overfladen ca. 12 timer før behandling med olie.
Arbejd olien ind i overfladen med en slibesvamp i årernes retning. Ryst olien godt, før du påfører en generøs mængde på en ren, tør klud. Giv træet 15 til 20 minutter til at absorbere olien i. Fjern overskydende olie med en fnugfri klud og lad møblerne tørre natten over. For optimalt resultat, gentag behandlingen 2-4 gange. Gentag behandlingen, hvis der opstår tørre pletter indenfor 24 timer. Nyligt oliebehandlede møbel kan bruges med omtanke efter ca. 24 timer. Olien er hærdet helt efter syv dage.
N.B. Stof og svampe, der bruges til at påføre olie, er meget brandfarlige. Opbevar dem derfor altid væk fra åben ild, skyl dem i koldt vand eller anbring i en lufttæt metal- eller glasbeholder. Hæld aldrig olie direkte på møbler. Brug aldrig ståluld.
RENGØRING OG PLETFJERNING
- Små ridser: Slib let i årernes retning med fint 220-sandpapir. Oliér efter slibning.
- Stål på eg: Undgå at placere stålgenstande på eg i længere tid ad gangen. En kemisk reaktion vil efterlade sorte mærker, som kun kan fjernes ved slibning.
- Slidmærker: Fjern med et viskelæder eller en blød, oliefugtet rengøringssvamp. Efterfølgende oliebehandling er påkrævet.
- Væsker: Gnid forsigtigt med en blød, oliefugtet svamp. Ved absorberede pletter slibes først med sandpapir korn 180 og derefter korn 220 sandpapir. Behandl herefter træet med olie som anbefalet ovenfor. Det behandlede område kan virke lysere, men bliver mørkere med tiden.
- Stearinvoks: Lad det størkne og fjern så meget som muligt, inden pletten forsigtigt gnides med en blød, oliefugtet svamp.
- Buler og ridser: De fleste kan repareres, hvis træfibre ikke er blevet beskadiget. Børst buler med lunkent vand for at hæve træfibrene. Når bulen/ridsen er tør, slibes den med sandpapir korn 220 og behandles med olie.
- Kuglepenne, akvarel og tuscher: Prøv at fjerne så meget af pletten som muligt ved hjælp af duppepapir og opløsningsmiddel.
- Blæk: Børst forsigtigt med mildt rengøringsmiddelskum. Brug rensebenzin eller alkohol til genstridige pletter eller finkornet sandpapir efterfulgt af olie.
- Brændemærker: I de fleste tilfælde kan overfladiske brændemærker fjernes med let slibning. Kontakt en professionel, før du selv forsøger at reparere skader.
ADVARSEL
Ved slibning eller brug af slibemidler, skal der altid arbejdes i fibrenes retning og på et større område for at bevare overfladen intakt.
I forhold til borde, sørg da for, at ingen genstande står på samme sted over længere perioder, da dette vil resultere i pletter og misfarvning.
Udsættes bordet for sollys vil det falme i farven.
Ståluld og ammoniak skal undgås, da det går i kemisk reaktion med materialets naturlige surhed og derved vil beskadige træet.
Placer aldrig varme genstande direkte på træoverflader.
PRODUKTER
MØBLER: Essay™, Fred™