FH Lounge

Seoul, Sydkorea

Design og naturvin i Seoul

Naturvin og design samarbejder i samme bygning

Tilbagetrukket fra de travle gader i Hannam-dong bydelen i Seoul, gennem en smal gyde med bambus langs bygningerne, er Fritz Hansen Lounge placeret på førstesalen af en nyrenoveret bygning, der balancerer mellem det gamle og det nye, design og naturvin.

Dette unikke samarbejde blander møbler, belysning, gourmet mad og naturvin, der i samspil skaber en oplevelse, der sætter alle sanserne i spil.

 

Ovenpå byder Big Lights på en bred vifte af naturvine og en neo-fransk bistro menu. Stedet er indrettet med møbler og lamper fra Fritz Hansen, et inspirerende samarbejde, der hylder de to virksomheders sammenfaldende værdisæt: kvalitetsmaterialer, håndværk og fusionen mellem tradition og moderne smag. Ejer, Lee Joo Hee, er pioner når det gælder naturvin i Korea og er et kendt navn blandt landets naturvin connaisseurs.

@biglights_seoul

Interview

BIG LIGHTS VINBAR – Ejer Lee Joo Hee

Big Lights anses som værende pionerer når det gælder naturvin i Korea og fortsætter med at præsentere vine tilpasset smagsløgene hos de koreanske connaisseurs. I maj 2020 flyttede Big Lights ind på anden sal af den bygning, der nu huser Fritz Hansen Lounge. 

Vi mødte Lee Joo Hee, ejer af Big Lights, for at tale om de nye lokaler og sammenhængen mellem naturvin og design. 

Samtalen omhandlede naturligvis også Tetu, cafeen og naturvin-butikken, der er nabo til Big Lights og er ledet af kunstneren Guk Hwa. Tetu og Big Lights er begge møbleret med designs fra Fritz Hansen.  

FH. De to steder fungerer på forskellig vis, men med naturvin som en fællesnævner. Fortæl os mere om det setup. 
Big Lights er den første vinbar, der åbnede i Seoul. Samtidig serverer vi også mad, der udelukkende er baseret på sæsonens ingredienser og tilberedt ved brug af brænde og kulgrill. Den foranderlige menu er altid sammensat, så den kan parres med naturvine. 

Tetu er en café og naturvin-butik ledet af kunstneren Guk Hwa. Her kan du nyde naturvin på en mere afslappet og komfortabel facon. Hvor Big Lights har en atmosfære som en privatfest, er Tetu stedet hvor du kan drikke vin i mere stille omgivelser. De naturvine der tilbydes her, er mere eller mindre de samme, så du kan købe de vine der serveres på Big Lights og tage dem med hjem fra Tetu.
FH. Hvordan hænger naturvin og Fritz Hansen designs sammen? Og hvorfor fandt du møblerne og lamperne passende til dit koncept?
Fritz Hansen er et brand med en lang historie og et fantastisk renomme; det er kendt blandt designere og store personligheder. Det samme kan siges om naturvin. Naturvin er resultatet af målrettet håndværk. Det er blevet kaldt en ’håndværks-vin’ og karakteristikken fra dens ophavsmænd føres med over i vinen selv. På den måde er det lig enestående design og kunst.   

Når alt kommer til alt, er det gældende for fagfolkene både bag naturvinene og også Fritz Hansen, at de efterstræber det ultimative – smag, skønhed, komfort. Deres oprigtige kærlighed til produktet bliver en del af netop produktet selv, og det kan man både se og mærke.
 
FH. Big Lights er indrettet med Grand Prix™ stole, undtaget i loungeområdet ved indgangen. Hvorfor faldt valget på Grand Prix?
Grand Prix stolen har en historisk betydning, men jeg kan virkelig også godt lide dens udtryk når nogen sidder i den. Uanset hvem det er, vil konturerne fra gæsten og stolen flette sig ind i hinanden. 
 
Jeg ville have en stol der tilføjede skønhed til stedet. Både når der ikke er gæster, men også når her er fuldt hus. Et lokale skal fremstå smukt både når det er tomt, og når der er travlt. Begge må være i ens overvejelser, når man indretter.   

FH. Tetus møblement føles mere ’frit’. Er det sandt?
Gukhwa, der står i spidsen for Tetu, der er kunstner og uddannet i Frankrig indenfor fotografi, vendte tilbage for at udstille eksperimenterende fotografi og tegninger. Som det gælder for de parisiske cafeer, drømte vi om et kulturelt mødested, der er mere end bare et sted, hvor man drikker sin kaffe, og jeg ville have det skulle være end mere menneskelig og naturlig atmosfære fremfor en formel.  

Arne Jacobsens Dot™ skamler, Svanen™ stolen og Nendos N01™ stole skaber en følelse af rytme, en fornemmelse af frihed. Når alt kommer til alt, er dette stedet hvor du skal føle dig fri, når du sætter dig for at slappe af og nyde naturvin serveret per glas. Vi tilføjede mindre elementer såsom KAISER idell™ lamper for at fuldende stedets atmosfære. 

FH. Hvorfor gøre brug af fine møbler på et udskænkningssted?
Jeg har en god fornemmelse for, hvad mine kunder kan lide, og jeg synes det er en fantastisk oplevelse, vi skaber her. Både for dem og for mig er kvalitet vigtig.

Der er stor forskel på at opleve møbler i en kort periode på 10 til 20 minutter i et showrrom og så til at sidde her i flere timer, mens du spiser og drikker. 

FH. Kan du beskrive resten af stedet? 
Foran elevatoren har vi placeret Fred™ lænestolen af Jaime Hayon, en fast kunde i vores butik. Lysestagerne og vaserne placeret rundt på bordene er også hans design. Jeg har indrettet med Ceclie Manz’ lamper, Sidse Werners stumtjener og Paul McCobbs lamper også. Belysning er vigtig, det er der ingen tvivl om. 

Vi har billeder og tegninger af Guk Hwa hængende i både Big Lights og Tetu. 

Omdrejningspunktet for stedet her er, at det er sted hvor du kan nyde naturvin naturligt. 

FH. Har Big Lights gennemgået nogen forandringer i forbindelse med flytningen?
Nu du spørger, så har jeg faktisk udskiftet vinglassene til noget jeg mente stod bedre til bordene og stolene (griner). Glassene er fra østrigske Mark Thomas. Selvfølgelig er et godt glas ikke essentielt for at kunne nyde vin, men nogle gange kan smukke ting bare få dig til at føle dig glad og godt tilpas. 


På billedet ses Guk Hwa, ejer af Tetu (til venstre) og Lee Joo Hee, ejer af Big Lights (til højre).

TETU CAFÉ

Ved siden af Big Lights ligger Tetu, der sælger naturvin per glas, kaffe og vin på flaske til at tage med hjem. Kunstneren Guk Hwa står i spidsen for dette mere rolige sted i samarbejde med Lee Joo Hee. ’Jeg drømte om det, man kender fra cafeerne i Paris; et kulturelt mødested der er andet og mere end bare et sted, hvor man drikker kaffe. Et sted med en mere naturlig og menneskelig følelse fremfor mere formelle rammer. Arne Jacobsens Dot™ skamler, Svanen™ stole og Nendos N01™ stole skaber en rytme og giver dig en følelse af frihed. Efter borde og stole var blevet placeret, var det tid til at finde de mindre elementer til at supplere, såsom KAISER idell™ lamperne, der blev tilføjet for at fuldende stedets atmosfære. Mest af alt er dette et sted, hvor du kan føle dig fri og nyde et glas naturvin,’ forklarer Guk Hwa. @tetu_seoul

Et levende showroom

FRITZ HANSEN KOREA – Soo Hyun Lee, country manager

Fritz Hansen Lounge fungerer både som showroom og kontor, hvilket betyder, at medarbejderne dagligt kan bruge lokalerne til arbejde ligesom det er et sted, hvor de kan byde kunder og besøgende velkommen i stedets forskellige loungeområder. Derved opnås mest muligt forståelse for og fornøjelse ved produktet, når man aktivt kan gøre brug af de mange Fritz Hansen designs. 

Q Jeg er nysgerrig på at høre mere om åbningen af Fritz Hansen Lounge.
Gennem de seneste 10 år har Fritz Hansen for alvor etableret sig og opnået stor opmærksomhed i Korea, og det er kun lige begyndt at tage fart. 

Vi havde brug for et sted, hvor vi kunne mødes med arkitekter og professionelle designere for at fremvise vores produkter og vise hvordan de kan indgå i forskellige situationer og samarbejder. Fritz Hansen Lounge er designet til at kunne imødekomme dette behov og spejle den retning og filosofi Fritz Hansen står for. 

Q Fritz Hansen Korea har i forbindelse med showroomet samarbejdet med Big Lights naturvin og Tetu. Fortæl os mere om det. 
Naturvinproduktion og Fritz Hansen er baseret på et enslydende værdisæt: historie, naturlige materialer og produktionsmetoder samt ophavsmændenes filosofi. Markedet for naturvin har set en enorm vækst i Korea henover de seneste år. I Danmark har det været en del af mad- og vinkulturen i længere tid. Derfor anså vi fra starten dette samarbejde som passende både i forhold til tidsånden, men absolut også i forhold til de værdier, vi deler. 

Det er også herligt at vi lige ved siden af vores showroom har to fantastiske eksempler på, hvordan vores møbler tager sig ud i brug, og viser hvordan møblerne fungerer i samspil med produkter af højeste kvalitet. 

Q Gav I ekstra opmærksomhed til showroom og kontorlokalerne på første sal?
Vi gik til lokalerne med både et koreansk og et Fritz Hansen perspektiv, og arbejdede med farver og indretning, som vi mente vores lokale kunder, ville sætte pris på. Vi fik skabt fire loungeområder på førstesalen, som fungerer både til forretningsmøder og til afslapning. 

Der var tale om et tæt samarbejde med vores Asien CEO, Dario Reicherl, da vi lavede Fritz Hansen Lounge og indgik samarbejde med de andre i bygningen. Vi vidste, at vi stod med en helt særlig mulighed for at skabe noget unikt sammen med vores naboer, der begge havde et utroligt godt og stærkt ry indenfor mad og naturvin. 
Q Hvordan udvalgte du møblerne?
Fritz Hansen Lounge blev skab primært til vores B2B kunder, hvorfor der er udvalgt produkter, der viser vores historie og den særlige Fritz Hansen ånd. Det inkluderer Ægget™ og Svanen™ stolene designet af Arne Jacobsen og Poul Kjærholms PK-serie. 

I vores showroom har vi også Vico Duo stolene, som blev relanceret i 2020 for at hylde 100 året for Vico Magistrettis fødsel, Jaime Hayons Lune sofa med sin varme følsomhed og Via 57 stolene. Dermed har vi kunne skabe forskellige udtryk i de forskellige loungeområder. 

Lokalerne viser kunstværker og print af Guk Hwa og fotografier af Kim Jae-hoon. Unikke kunstværker, der komplimenterer møblerne helt fantastisk godt. 

Showroom og kontorer er opdelt, men begge er arbejds- og mødesteder, hvor kunder og ansatte kan opleve Fritz Hansens design i fællesskab, med det fælles mål at opnå inspiration. 

Q Kan du beskrive Fritz Hansens karakter?
Den værdi der kender tegner Fritz Hansen design og håndværk, er blevet bevist igen og igen gennem mere end 160 år. Det er et ærligt brand med en utrolig lang historie. 

Kvalitet er noget, der kæres om, sammen med troen på at nogle designs er geniale og kan forblive relevante i meget lang tid. Det er de originale designeres filosofi, og det er en filosofi, der er fast forankret i Fritz Hansens håndværk. 

Q Showrooms udvikler sig i forskellige retninger. Hvordan bør et showroom af i dag se ud?
Showrooms bør være et sted, hvor brandets produktkvalitet står tydeligt frem, det må aldrig bare være et sted med store mængder af ens produkter samlet. 

Vi håber at Fritz Hansen Lounge kommer til at være et sted, der kan inspirere arkitekter, designere og alle vores gæster. De særlige samarbejder vi har lavet med Big Lights og Tetu skaber en helt særlig kulturel oplevelse. Processen med at skabe dette showroom har været utrolig inspirerende, og det tror vi, vil blive givet videre til vores kunder. 



På billedet ses Soo Hyun Lee, Fritz Hansen Country Manager, Korea